Anchor Café – ved havet, midt i Kerteminde
I det nye, smukke byggeri hos Fjord & Bælt ligger Anchor Café – et åbent og levende samlingssted for både lokale og besøgende.
Her behøver du ikke billet for at kigge ind. Du er altid velkommen indenfor, sætte dig til rette og nyde stemningen med udsigt til vandet og byen omkring dig.
Vi har skabt et sted, hvor det enkle er i centrum. Fra morgenstunden serverer vi god kaffe og morgenmad, senere lette frokoster lavet med kærlighed og gode råvarer. Hele dagen kan du nyde kaffe og kage, et godt glas vin eller en velvalgt øl. Alt er tilberedt med fokus på smag, kvalitet og en afslappet tilgang til det gode måltid.
Her er plads til alle. Børn og voksne, venner og familier. Spil, grin og gode samtaler er en naturlig del af oplevelsen, og vi gør os umage for, at alle føler sig velkomne.